|
Victor Petersens Willumsen-samling på Herregården Odden

Bliv fæstebonde -
og støt Victor Petersens Willumsen-samling på Herregården Odden....
Samlingen har brug for alle interesserede fra nær og fjern som støtte til at vedligeholde denne helt unikke samling af kunstnerens arbejder igenem et langt kunstnerliv.
Kgl. Skuespiller Ghita Nørby skriver om samlingen:
”som besøgende på Herregården Odden oplever jeg en menneskekærlighed. Det er en meget betagende oplevelse og – meget sjældent i dag. Der er al mulig grund til at støtte op om Victor Petersens vidunderligt placerede Willumsen-samling. Vi bliver rigere af det.”
Hvorfor en støtteforening?
Foreningen ”Fæstebonde under Herregården Odden” blev dannet den 12. februar 1995. Formålet er gennem økonomiske bidrag at medvirke til at sikre, at der til stadighed kan være en Victor Petersens Willumsen-samling på Odden. Midlerne bliver brugt til vedligeholdelse af såvel bygningerne som selve kunstsamlingen, herunder køb af nye værker.
Hvem kan blive medlem?
Som medlem kan optages enhver interesseret person, virksomhed eller institution, der er interesseret i at bidrage med et større eller mindre beløb. Det koster kun 225,- kr. om året i fæstebondebidrag og gavebeløb til foreningen er fradragsberettiget på selvangivelsen efter gældende regler.
Hvordan blive medlem?
Ved at udfylde og sende tilmeldingen fra den side du kom fra eller ved henvendelse til foreningens sekretariat på adressen Mørkhøjvej 334F, 2730 Herlev tlf. 32170490.
Hvad kan medlemmer gøre for foreningen?
Udover økonomiske bidrag vil der altid i et mindre eller større omfang være brug for lidt praktisk hjælp, hoverimen den største hjælp du kan bidrage med vil være at gøre en indsats for at skaffe nye fæstebønder.
Hvad opnås ved at være medlem?
· Du modtager et fæstebrev med eget navn og laksegl (uden ramme) ramme kr. 250,-
· Du kan deltage i den årlige generalforsamling til bespisning med ledsager
· Du har fri adgang til samlingen
· Du får 10 % rabat ved leje af herregårdens gæstebolig.
· Du modtager foreningens avis tre gange om året.

 
|
|
INDHOLD
Seneste nyt >>
Bestyrelsen >>
Odden Borg Avis >>
Kontakt >>
Tilmelding!
|